RCTFYN

Til Region SyddanmarkTil forsiden


RCTFYNpilBehandlingpilKoncept for udredning og behandling af personer med PTSD

Koncept for udredning og behandling af personer med PTSD


Download (pdf)
 
 
Sammenhængende patientforløb, kortere ventetider og målrettet behandling. Det er resultatet af et nyt udrednings- og behandlingskoncept for personer med PTSD – herunder flygtninge og torturoverlevere. Konceptet er udgivet af Psykiatrien i Region Syddanmark i december 2011.

Udrednings- og behandlingskonceptet for personer med PTSD er allerede integreret i den daglige praksis på Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT) i Vejle og Rehabiliteringscenter for Torturoverlevere og Traumatiserede flygtning (RCT Fyn) i Odense.


Fælles faglig behandlingsprofil

Regionens tre behandlingscentre for traume- og torturoverlevere har samarbejdet om at udvikle konceptet. Det drejer sig om regionens egne behandlingscentre, RCT Fyn i Odense og CETT i Vejle, samt den selvejende institution Rehabiliteringscenter for Torturofre (RCT-Jylland) i Haderslev, som Region Syddanmark har en driftsoverenskomst med.

- Med dette koncept systematiserer og videreudvikler vi behandlingen af mennesker med PTSD baseret på forskning og erfaring. Det er ikke alle, der er enige i vores tilgang. Men vi tror på, at patienterne får det bedst mulige tilbud med en grundig udredning og målrettet behandling, siger Ole Ryttov, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark.


Programmer udgives i foråret 2012

Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT) i Vejle har udviklet egentlige udrednings- og behandlingsprogrammer, der supplerer og kvalificerer retningslinjerne i konceptet. Programmerne bliver udgivet i foråret 2012. De er kun gældende for regionens egne behandlingscentre, men kan frit benyttes af alle interesserede.


Siden er sidst opdateret 14-12-2011